Hvert år holder Multilaw – en organisation for advokater med over 6.500 medlemmer over hele verden, som Advokatgruppen er eneste danske medlem af – et ugelangt kursus for yngre advokater. Målsætningen er, at deltagerne får en øget forståelse for retssystemet i andre lande, ligesom der er rig mulighed for at udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at kende.
Jeg havde fået æren af at repræsentere Advokatgruppen under årets kursus, som skulle foregå i Chiang Mai i det nordlige Thailand. Stor var spændingen inden afrejsen, både fordi jeg aldrig havde besøgt den del af verden før, ligesom jeg ved hjemkomsten ville have mindre end én uge til mit bryllup; men min forlovede tog min afrejse med ophøjet ro på trods af de forberedelser, som endnu manglede før den store dag.
Der var 25 deltagere fra 17 forskellige lande fra Amerika, Asien og Europa, og i løbet af ugen blev det da også klart, at der kunne være store forskelle på, hvordan loven blev forstået og praktiseret verden over, samt på de vilkår som advokaterne arbejder under.
Hver dag brugte vi 8 intensive timer på forelæsninger, gruppediskussioner og forhandlinger blandt andet bygget op omkring en fiktiv varemærkesag. Det gav mulighed for at snakke om, hvordan sagen ville falde ud i hvert enkelt land, da en aftale i ét land kunne forventes indgået med et håndtryk, mens man i et andet land ville kræve en underskrevet aftale. En sådan situation vil endvidere gøre det endnu vigtigere at vælge det rette sted at føre en eventuel retssag om f.eks. dette spørgsmål.
Der blev også tid til et foredrag af Kenneth Tung - der arbejder som intern advokat for Goodyear i Kina - om virksomhedernes forventninger til deres advokater, og hvorfor det er nødvendigt for virksomhederne med egne ansatte advokater også at have tilknyttet et eksternt advokatfirma.
Hver enkelt deltager havde desuden forberedt en præsentation om et emne vedrørende deres eget land. Det blev til mange lærerige fortællinger. Jeg valgte at bruge lidt tid på at forklare om danskernes forhold til janteloven, men i pauserne og henover maden var det det danske velfærdssystem, som folk igen og igen vendte tilbage til og ville høre mere om.
Det blev også tid til det mindre alvorlige. En eftermiddag tog vi af sted i bus til en elefantlejr. På vejen spiste vi medbragt mad med pinde. Det var første gang jeg prøvede det, og så endda i en kørende bil. I elefantlejren oplevede vi et show, hvor elefanterne bl.a. spillede fodbold og malede endda ret flotte malerier. Der blev også tid til en 30 minutters tur på elefantryg op og ned af bakkerne omkring lejren.
I Chiang Mai fik vi lejlighed til at besøge et stort buddhistisk tempel og bruge nogle timer i den berømte natbasar. Hvis man ikke allerede forinden havde lært at forhandle, så gjorde man det her. Jeg købte en hel del souvenirs med hjem, men ikke ét sted betalte jeg det, som forhandleren startede med at kræve. Prisen endte normalt 20 – 40 % lavere, og et enkelt sted lykkedes det mig at få 70 % rabat.
Hver aften stod den på førsteklasses Thai mad, og der var nok at smage på. Jeg lærte dog hurtigt, at jeg ikke skulle tage det for gode varer, når deltagere fra de asiatiske lande påstod, at en bestemt ret ikke var særlig krydret. Mere end én gang skiftede mit ansigt brat farve til højrød, efter at jeg uforsigtigt havde puttet en ny ret i munden.
Det var regntid i Thailand, og selvom der var op til 30 grader om dagen og 25 grader om natten, så var det ekstremt fugtigt, og bare jeg gik udenfor begyndte sveden at drive af mig. De fleste foretrak derfor at opholde sig i beskyttelse af deres air condition eller i poolen. Selvom det for det meste holdt tørvejr, så kom bygerne også. Og når de kom, var det i endog meget kraftige mængder. På få minutter kunne en sti blive omdannet til en lille flod med vandfald, og jorden kunne på kort tid blive skyllet væk i store mængder.
Kulturen var meget fremmed. At se buddhistiske munke i orange klædedragter, fritgående hunde og hele familier på én motorcykel var bare noget af det, der fangede min opmærksomhed. Andre deltagere kunne berette om elefanter, der blev transporteret rundt i gaderne på ladet af lastbiler med snablen hængende ned foran forruden. Samtlige thai’er jeg kom i kontakt med var ekstremt flinke, og det er helt klart et land og et folk, som jeg gerne vil møde igen.
Og hvad har Multilaw Academy 2010 så givet mig? 25 nye venner, som jeg til enhver tid kan kontakte, hvis jeg har et juridisk spørgsmål, som vedrører deres land. 25 nye rejseguider, som gladelig vil vise mig rundt, hvis jeg en dag kommer på besøg. Øget viden om verdens forskellige kulturer og retssystemer og særligt en ny viden om Thailand og det thailandske folk. En uge i Thailand, hvor jeg kan tage begivenhederne og menneskene, jeg mødte, med mig resten af livet.
SE FOTOS
